Midt i Kolding finder du Nicolai for børn – et levende børnekulturhus på 1.300 m² fyldt med aktive og kreative oplevelser for hele familien, børnehavegruppen og skoleklassen. Her er der højt til loftet, plads til alle og masser af muligheder for at skabe en hyggelig, inspirerende og sjov dag sammen.
Brænd krudt af i Junglen, skab jeres egen teaterforestilling i Grotten, slip kreativiteten løs i værkstederne og lad op i de rolige omgivelser oppe under loftet.
Hos Nicolai for børn byder vi hvert år på en række stemningsfulde arrangementer for hele familien - så hold godt øje med vores eventkalender her på siden.
Kommende arrangementer i Nicolai for Børn
-
Festlig fejring af demokratiet - for børn og deres voksne
Nicolai for børn inviterer til Grundlovsfest - en festlig dag med demokrati, medborgerskab og samskabelse i fokus - selvfølgelig i børnehøjde.
Aktiviteter: Bestem selv! - Meld dig ind! - Sæt dit kryds! - Tegn dit børneborgerforslag - Dans med! - Rundt om bålet - QuizTime - Cirkusworkshop - Rap med Bjørnen og Munkefluen - Lyt til fantastiske Fallulah, som også er dagens vært.
Kom og vær med til at skabe en fed dag sammen med os!05.06.202610:00 - 15:00Sted: Legeparken KoldingPris: Gratis
-
Byg, mal, klip, lim og dekorér!
I sommerferien sætter vi fokus på pap som materiale til alverdens kreationer i Nicolai for børn.
Kom og giv den gas med pap - og nyd en hyggelig og kreativ dag i Kreaværkstedet, hvor I kan forvandle almindelige papkasser/stykker til fantasifulde kunstværker, dyr, biler, slotte, robotter og meget mere! ✂️🌈
Her er der plads til både store idéer og små hænder – I kan klippe, lime, male, bygge og dekorere sammen i ægte genbrugsånd ♻️✨
Tag hele familien under armen, og kom forbi til nogle timer fyldt med kreativitet, leg, grin og masser af papkassesjov!
Nicolai for børn har åbent alle dage i skolernes sommerferie kl. 10-15.
Vi glæder os til at se jer! 🤩
29.06.202610:0009.08.202615:00Sted: Nicolai for børnPris: Billet eller årskort giver adgang til aktiviteten
-
Smukke æsker, seje badges og finurlig ansigtsmaling
Nicolai for børn turnerer i gågaden med NFB:ToGo Pop Op Krea hver fredag i uge 27–32. Kom forbi og vær med til sjove, kreative aktiviteter for børn og familier 🌈✨
✂️ Fold din egen æske til små hemmeligheder ✨
🎖️ Lav dit eget sommerbadge - måske med din yndlings is?
🦋 Mal dit ansigt - eller din voksen ;)Der er plads til både store og små kreative idéer – kig forbi og vær med til sommerhygge, farver og kreativ leg midt i byen ☀️
📍 Gågaden i Kolding
🗓️ Fredage i uge 27–32
⏰ Kl. 10 - 15Vi glæder os til at se jer! 💚
03.07.202610:0007.08.202615:00Sted: Kolding gågadePris: Gratis
-
Rolige Uroer
I sommerferien rykker Nicolai for børn ud i Legeparken med kreative workshops for børn og familier. Kom og vær med mandag til torsdag kl. 10-15, hvor vi disker op med fantasi, leg og kreative oplevelser under åben himmel.
I uge 28 laver vi smukke uroer i naturmaterialer inspireret af natur og dyr.06.07.202610:0009.07.202615:00Sted: Legeparken KoldingPris: Gratis
-
Sommer-is i lange baner
I sommerferien rykker Nicolai for børn ud i Legeparken med kreative workshops for børn og familier. Kom og vær med mandag til torsdag kl. 10-15, hvor vi disker op med fantasi, leg og kreative oplevelser under åben himmel.
I uge 29 laver vi farverige og fantasifulde is-kreationer - som ikke skal spises!13.07.202610:0016.07.202615:00Sted: Legeparken KoldingPris: Gratis
-
Dig og mig og vi to... sejled' i en crocs!
I sommerferien rykker Nicolai for børn ud i Legeparken med kreative workshops for børn og familier. Kom og vær med mandag til torsdag kl. 10-15, hvor vi disker op med fantasi, leg og kreative oplevelser under åben himmel.
I uge 30 bygger vi vores egne crocs-både og sender dem på en sejltur på søen.20.07.202610:0023.07.202615:00Sted: Legeparken KoldingPris: Gratis
Åbningstider

Tirsdag-torsdag: 9-16
Lørdag og søndag: 10-15
Mandag og fredag: Lukket
Julelukket: man. 22. dec. - fre. 2. jan.
Skolernes ferier:
Mandag-søndag 10-15
Julelukket: man. 22. dec. - fre. 2. jan.
Skoler og institutioner skal kontakte os på nicolai@kolding.dk for at booke besøg.
Ingen børn uden voksne - Ingen voksne uden børn
Nicolai for børn er et kulturhus med tillid, tryghed og kreativt samvær i fokus. Derfor er det vigtigt, at børnene oplever huset sammen med deres voksne, og at både leg og oprydning sker i fællesskab.
Priser
Private
Pris (2-100 år) 45 kr.
Årskort (1 person) 150 kr.
Familieårskort (4 personer) 430 kr.
Ledsagende handicaphjælpere Gratis
Køb dit årskort her
Skoler og institutioner
Skoler og institutioner skal altid rette henvendelse før besøg i huset.
Skoler og institutioner i Kolding Kommune har gratis entré.
Priser for skoler og institutioner uden for Kolding Kommune
Løssalg pr. barn 20 kr.
Årskort for 25 børn/skoleklasse 1000 kr.
Ledsagende voksne Gratis
Nicolai Tegnefestival
Nicolai Tegnefestival er et forsøg på at skabe synergier mellem Nicolais forskellige kulturhuse og profiler gennem inddragelse og kunst.
I Tegnefestivalen kobles Kunst & Design med Nicolai for børn.
Hver kunstner repræsenterer en tegneteknik/form gennem forskellige materialer og processer.
Og netop den teknik, form, materiale og/eller proces får publikumssegmenterne i Nicolai for børn og Kunst & Design indsigt i gennem Tegnefestivalens udstillingsperiode.
I hele perioden for Tegnefestivalen har kunstnerne skabt selvkørende workshops inde i udstillingslokalerne. Det betyder, at I som publikum/gæster kan komme og se udstillingen og derefter udforske materialerne I ser i kunstværkerne.
Helt praktisk står der nogle workshopborde i midten af udstillingsrummet med materialer på. Her kan I sætte jer, læse om kunstnerens tanker og udforske materialerne lidt.
Grundlovsdag for børn
Hvert år byder Nicolai for børn til grundlovsfest i børnehøjde i Legeparken.
Dagen byder på en væld af aktiviteter for børn og deres voksne, og dagen sætter fokus på børns rettigheder, drømme og ønsker for fremtiden.
Flot evaluering fra Lokale- og Anlægsfonden
Nicolai for børn er blevet evalueret af Lokale- og Anlægsfonden og med rapportens overskrift ’Rammer for børnekultur i verdensklasse’, må det siges at være faldet godt ud. Rapporten fremhæver blandt andet, at Nicolai for børn er det første børnekulturhus af sin slags i Danmark. Nicolai for børn blev indviet for 14 år siden og er designet af den anerkendte arkitekt Dorte Mandrup. Dengang en nedslidt skolebygning, i dag et børnekulturhus med spændende arkitektoniske detaljer.
I Nicolai for børn bliver børnene introduceret til kunst og kreative processer inden for design, billedkunst, arkitektur, teater og musik – altid med udgangspunkt i den professionelle kunstner, der lærer fra sig. Det foregår i en enestående arkitektur, fordi det er med til at sætte rammen for en anderledes oplevelse.
Læs hele rapporten HER
Praktisk information
FAQ
Kan man holde fødselsdag i huset?
Er du nysgerrig efter at se Nicolai for børn indefra?
Nicolai for børn er et helt særligt sted og derfor oplever vi tit, at folk gerne lige vil kigge ind eller måske have en rundvisning. Nicolai for børn er til for børnenes skyld, og derfor kan du som voksen privatperson også kun få adgang til huset i selskab med børn.
Ønsker du at få en rundvisning i professionelt øjemed, kan du skrive til NICOLAI@KOLDING.DK og bestille en rundvisning med en ekspert i huset. Rundvisningen koster 800 kr. uanset hvor mange personer, der deltager.
Man kan også booke en specialomvisning, der koster 2000 kr.
hvem er vi
Spørg mig om Nicolai for børn og Nicolai Kunst & Design
Spørg mig om lokalebooking, besøg i Nicolai for børn.
Spørg om børneteater, Turbopuljen
Praktisk information